tirsdag den 29. juni 2010

Økonomi for dummies


Her kan du finde alt om økonomi for dummies. Ideen er at du kan gå herind, og hurtig få hjælp til at strukturere din økonomi, således at du hurtigt får det fulde overblik. Jeg har opstillet en række begreber, og forsøget at give dig forklaringen på disse, samt opstiller en model for en simpel, men effektiv økonomi.

En basisøkonomi har brug for 3 konti. En lønkonto, en budgetkonto og en opsparingskonto.

Lønkonto: Her indgår din løn + andre indtægter. Lønkontoen skal også være nem-konto. Fra din lønkonto overfører du hver måned et fast beløb til dine to andre konti - Budgetkontoen og opsparingskontoen. Forklaring til beløb kommer ved de enkelte konti.

Budgetkonto: Herfra betales ALLE dine FASTE udgifter som husleje, el, vand, varme, forsikringe, telefon, internet, licens, abonnementer mv. Der overføres et fast månedlig beløb fra din lønkonto til din budgetkonto, til at dække alle dine faste udgifter. På den måde skal du ikke spekulerer over om der er penge nok til at betale denne måneds faste udgifter. Det faste beløb finder du ved at lægge alle dine udgifter sammen. Det skal være de årlige tal. Når du har fundet det samlede beløb, lægger du 3 % oveni ved at gange med 1,03 og derefter dividerer du tallet med 12. Så har du din faste månedlige overførsel.

Opsparingskonto: På denne konto kan du spare op til ferie, bilreperationer, uforudsete udgifter eller blot skabe dig en kontant beholdning som du kan bruge senere hen. Det er altid en god ide at have en opsparing, da der ofte vil komme udgifter man ikke kunne forudse. fx hvis vaskemaskinen går i stykker, man taber og ødelægger sin telefon eller en udgift man havde glemt opstår. Beløbet vælger du selv, men jeg vil sige at man som minimum bør lægge 500 - 1.000 kr til side hver måned.

Udover dette skal du have et hævemedie. Her kan du vælge Dankort eller Visa electron. Vælger du dankort kan du bruge det i næsten alle butikker, men du har desværre også mulighed for at overtrække din konto. Med et Visa Electron kan du ikke overtrække, men kortet er ikke så udbredt som dankortet, og du kan derfor risikerer at du ikke vil kunne betale med det i enkelte forretninger.

For at sikre overblikket i din økonomi, så vil jeg anbefale dig at få netbank, og logge ind på denne jævnligt, for at du på den måde altid ved hvad saldoen på din konti er.

Opslag.

Nem-konto - En konto som det offentlige bruger til at betale dig ydelser. Det kan fx være skat eller børnepenge. Alle danskere skal have en nem-konto, og man kan kun have en nem konto pr. person

Saldo -Det beløb der er på din konto


Har du forslag til andre økonomiske begreber du gerne vil have forklaret, så læg en kommentar i bunden af artiklen, og jeg skal finde en forklaring til dig.

Unges økonomi


Unges økonomi er i dag en noget mere kompliceret størrelse end for bare 10 år siden. Langt de fleste unge der bliver 13 år, finder sig hurtigt et arbejder, og påbegynder derved at skabe sig en indtægt og derved et forbrug.

Netop forbruget er i øjeblikket en meget vigtig del af det at være ung. Der er prestige i at gå med dieselbukser, have en iPhone og købe Smirnoff og Carlsberg. Ved at benytte sig af mærkevarer viser man omverdene at man er cool og udstråler at man har penge nok. Desværre er denne hang til forbrug den største sygdom i dansk økonomi, og specielt for de unges økonomi.

Det er blevet meget nemt at låne penge til forbrug. I langt de fleste butikker kan man på 15 min låne 5 - 40.000 til køb af fjernsyn, tøj og endda dagligvarer. Selvom man godtnok skal være 18 for at låne, er der mange der som 18 årige starter med at få kassekreditter i banken, og forbrugslån i forskellige butikker. Det ses jævnligt at unge mennesker på 20 år, har oparbejdet en gæld på 150- 200.000 kr. blot til forbrug. En sådan gæld står senere i vejen for at man kan få den bil man gerne vil have, eller et hus.

Som ung er det derfor vigtigt at tænke over hvad man låner penge til, og hvor nødvendigt det er. Kunne man ikke få nogle ekstra vagter eller tage job nr. 2 hvis man mener man har brug for penge. Endvidere er det vigtigt relativt hurtigt at få lavet sig et budget og opsparing. På den måde får man delt pengene op, så man ved hvad der skal går til mobilregninger, bil, husleje mv. og hvad der er at forbruge hver måned.

mandag den 21. juni 2010

Dankort selvrisiko


Har man ved dankort selvrisiko? Svaret er ja, men det er forskelligt hvor meget du kan komme til at dække selv.

Som udgangspunkt hæfter du selv for de første 1.100 kr. af et evt. misbrug af dit tabte eller stjålne kort. Der er dog undtagelser fra dette:

1. Såfremt du undlader at få spærret dit kort via PBS eller dit eget pengeinstitut ummidelbart efter det kommer dig til kendskab at kortet er mistet eller stjålet, eller har oplyst PIN-koden til misbrugeren og burde have indset at der var risiko for misbrug, eller du har overladt kortet til 3. mand som ved grov uforsvarlighed har handlet på sådan en måde at kortet ville kunne misbruges skal du dække 8.000 kr.

2. Angiver du pinkode sammen med kortet til 3. mand eller i øvrigt forsøget at svindle dækker du hele beløbet.

Så snart du har givet meddelelse til dit pengeinstitut dækker du ikke længere for evt, misbrug af dit dankort, og derfor er der kun selvrisiko i den periode fra du mister kortet, til du kontakter pbs eller pengeinstituttet.

Har du brug for at spærre dit kort, kan du uden for bankens normale åbningstid ringe på disse numre:

Spærring af Visa/Dankort tlf.44 89 29 29.

Spærring af MasterCard tlf. 44 89 27 50
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...